Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Halo tv-serien går i fuld produktion næste år

Kan du huske den store Halo tv-serie som Microsoft afslørede i samarbejde med ingen ringere end Steven Spielberg tilbage under Xbox One-konsollens afsløring? Der er nu gået noget tid, og mange forventede ikke at…
Magnus Groth-Andersen 29 juni 2018

Kan du huske den store Halo tv-serie som Microsoft afslørede i samarbejde med ingen ringere end Steven Spielberg tilbage under Xbox One-konsollens afsløring? Der er nu gået noget tid, og mange forventede ikke at projektet stadig levede, men det må man sige at det gør, for serien går i fuld produktion næste år.

Det er blevet afsløret via Halo Waypoint, at amerikanske Showtime vil påbegynde produktionen næste år, og at den første sæson vil bestå af 10 episoder.

Ikke bare det, Spielberg og hans selskab, Amblin Entertainment er stadig med. Serien produceres og instrueres af Hollywood-instrukøren Rupert Wyatt, der er bedst kendt for at instruere Rise of the Planet of the Apes.

343 Industries' Kiki Wolfkill beskriver serien som en "epic new story experience set in the Halo Universe."

Glæder du dig?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.