Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Halo-filmen sat på standby

Vi tror stadig på Neill Blomkamp
Thomas Tanggaard 1 november 2006

Oven på nyheden om at både Fox og Universal trækker deres store pose penge fra Halo-projektet, har Peter Jackson, Wingnut Films og Microsoft måttet sande, at de er nødt til at udsætte filmen. Der skal findes nye partnere og flere penge. En talsmand for Wingnut Films sagde følgende:

"Både Peter Jackson, Fran Walsh og deres partner Microsoft er i fællesskab blevet enige om at udsætte optagelserne til Halo-filmen, indtil de kan indfri de forventninger som millioner af Halo-fans over hele verdenen har til filmen. Vi laver intet mindre end en førsteklasses film til det store lærred."

Desuden tror holdet stadig på sydafrikanske Neill Blomkamp, der ikke har nogen som helst erfaring med spillefilm:

"Vi støtter stadig 100% op om instruktør Neill Blomkamps vision af Halo-filmen. Neill er en talenfuld filmskaber og hans grundige forarbejde til optagelserne er virkelig imponerende. Selvom det utvivlsomt vil betyde at Halo vil være lidt længere tid undervejs, så er vi ret sikre på at den færdige film er ventetiden værd."

Fuld profil 3.010 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.