Skip to main content
Gamereactor Nyheder World of Warcraft
Nyheder

Har du set Azeroth fra en DC 9?

Se World of Warcraft fra rummet
Rasmus Lund-Hansen 11 april 2012

Hvis man nu kunne flyve lige så højt som man ville i World of Warcraft, og se til verdens ende, hvordan ville Azeroth så se ud? Det har Reddit-brugeren lurker_becomes_lurkd fundet ud af. Han har nemlig fiflet med spillets indstillinger, og det er der kommet nogle imponerende og ret pudsige billeder ud af.

Nedenfor kan du for eksempel se det sydlige Kalimdor fra toppen af Norddrassil, helt ned til kontinentets sydlige kyst. Billedet er taget med en draw distance på 21000, hvor det maksimale i spillet normalt er 1250.

Der er næsten 300 billeder i galleriet på imgur, med lignende luftbilleder af World of Warcrafts kontinenter. Nogle af dem (især dem fra Outland) ser ret mærkelige ud, og selvom det ofte er tydeligt, at det aldrig har været meningen at spillet skulle ses fra disse perspektiver, så er andre af dem ganske flotte.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.