Harmonix har som lovet løftet sløret for en ny titel her til eftermiddag, nemlig Fantasia: Music Evolved, der udvikles i samarbejde med Disney og er på vej til Xbox 360 og Xbox One.
Spillet er inspireret af den klassiske Disney-film Fantasia, og skal give spillerne den "kreative magt til at ændre mixet af deres favoritsange i realtid", ved at kunne skifte frem og tilbage mellem originaludgaven og nyere remixes, mens sangen spiller.
Følgende numre er indtil videre bekræftet:
• AVICII - "Levels"
• Bruno Mars - "Locked Out Of Heaven"
• Fun. - "Some Nights"
• Kimbra - "Settle Down"
• Queen - "Bohemian Rhapsody"
Spillet er sat til at udkomme i 2014. Du finder trailer og de første billeder her på siden.

