
En af de dårligste ting ved de tre første Rock Band-spil var de ringe instrumenter, der fulgte med. Guitar Hero-seriens guitarer og trommer var Rock Bands klart overlegne, men til Rock Band 4 indledte Harmonix et samarbejde med Mad Catz, og spillet fik langt bedre instrumenter end sine forgængere.
Men det samarbejde er tilsyneladende slut, idet Mad Catz' økonomiske problemer har tvunget Harmonix til at finde en ny partner, skriver Hardcore Gamer. I stedet bliver Performance Designed Products nu den officielle fabrikant af instrumenter til Rock band 4. De er mest kendte for deres lysende Afterglow-grej og den meget farverige Rock Candy-serie af mus, tastaturer og controllere. Chris Richards, CEO for PDP, siger ifølge pressemeddelelsen:
"Rock Band is the premier music platform for console players. This will be a great partnership and gaming fans should get ready to experience new, innovative hardware products for Rock Band 4 and Rock Band VR."
Der er endnu ingen dato for hvornår PDP's instrumenter er klar.