Harry Potter og Fangen fra Azkaban

Det er ved at være en rutine - at se computerspil på gaden til snart sagt enhver platform, når der kommer nye spændings-, action- eller fantasyfilm. Så med den tredje Harry Potter-film forholder det sig helt som forventet. Harry går for tredje år på Hogwarts. Sirius Black, der siges at have været håndlanger for Lord Voldemort og i øvrigt skulle være medansvarlig i at have bragt Harrys forældre af dage, undslipper fra Azkaban-fængslet. Fangevogterne, de svævende og skumle dementorer, forsøger at få fat i den undvegne fange igen, og undervejs stifter Harry, Ron og Hermione bekendtskab med væsenerne, som har det med at negle sjælen fra dem, der krydser deres vej.

Jo, banen er med udgangspunkt i J. K. Rowlings tredje bog om Harry Potter kridtet op til fantasifulde løjer, men spørgsmålet er bare, om ikke der mere er tale om nydelig indpakning til et såre ordinært platformsspil? Målgruppen er yderst ungdommelig. Faktisk står der kun 3+ på indpakningen, men jeg ville nu være varsom med at slippe et barn i den alder løs på Harry Potter-universet. I hvert fald optræder der drager, hippogriffer, pixi-gnomer og mange andre væsener, der på den ene side ikke virker drabelige som uhyrerne i en hårdkogt ’voksen’-titel, men som nok alligevel risikerer at forstyrre nattesøvnen hos de alleryngste.

Yngre spillere vil til gengæld finde let ind i et gameplay, hvor man styrer én af de tre hovedpersoner gennem løjerne. I første omgang skal man for hver enkelt af dem gennemgå lektioner i brugen af personlige formularer, som ingen af de andre behersker. En smart feature, der lægger op til, at det giver mening at spille den éne figur frem for den anden. Desværre har man ikke selv indflydelse på, hvornår man spiller hvem, så det smarte forsvinder hurtigt. Der er desuden heller ikke mulighed for at spille mere end én ad gangen, så når man en sjælden gang har brug for, at de tre venner kaster en sværgelse samtidig, skal man såmænd blot holde venstre musetast ned en smule længere end ellers.

Formularerne afprøves på en række baner, der er henlagt til de indre, snørklede gange på Hogwarts, hvor der er knirkende døre, svimlende højt til de hvælvede lofter osv. Med andre ord: stemningen er som udgangspunkt perfekt, men udfordringerne er sjældent særligt spændende - eller, nå ja, udfordrende. Så magien og opbygningen af historien er ikke rigtigt fulgt med fra bøger og film til computerskærmen.

Spillet starter på toget, undervejs fra ferie tilbage til Hogwarts. De efterfølgende baner er henlagt til Hogwarts, både inden for såvel som uden for i skovene omkring troldmandsskolen. Det giver mange gode baggrunde for at variere både omgivelser og udfordringer, fra flyveture med en hippogrif, glidebaner på is og meget andet. Som krydderi, der binder banerne og stemningen omkring dem sammen, skal Harry og hans venner samle multismagbønner, græskager, kedelkager, som kan bruges til at købe magiske genstande i en hemmelig butik. Der mangler bare den ’gnist’, der kunne have fået de små hår i nakken og på underarmen til at rejse sig.

Den visuelle side af sagen fungerer ellers umiddelbart fornuftigt. Grafikken afvikles flydende, selv på mere beskedne grafikkort, men da den afvikles på den noget bedagede Unreal-engine, er der langt fra tale om overdådighed for øjnene. Der er straks kræset mere for ørerne, med melodier og lydstumper fra filmen samt passager, der er skrevet specielt til spillet.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban er et spil, der taler tydeligt til yngre spillere. For dem, der bare er bidt af hvad som helst, der har tilknytning til Harry Potter-universet, bliver der budt på masser af underholdning. Mere nøgternt betragtet er der dog tale om en alt for ordinær og alt for kortvarig mæthedsfornemmelse, der retter focus mod håbet om, at næste Harry Potter-spil vil være baseret på en ny grafisk engine.