Niantic Labs placerede for alvor sig selv på landkortet med Pokémon Go, og næste år ønsker de at gøre det samme for Harry Potter-universet via Harry Potter: Wizards Unite. Konkrete detaljer er der fortsat langt imellem, men ligesom Go skal man ud i verden for at finde løssluppen magi og dyste imod andre troldmænd og hekse.
Spillet forventes som bekendt at udkomme en gang næste år, og nu har Niantic sluppet endnu en kort trailer.
Denne handler om den førnævnte løsslupne magi, som du angiveligvis skal ud og finde. Ser du frem til at prøve det?
