Endnu en gang har Blu-ray fået på tæven af HD DVD efter salgstalene af afspillerne er kommet frem. Ifølge den norske analysevirksomhed Nielsen er der blevet solgt tre gange så mange HD DVD-afspillere som rivalen Blu-ray.
Desuden har HD DVD-ejerne i gennemsnit 8,5 film på hylden, hvor filmen Fast and the Furious - Tokyo Drift er den mest populære filmtitel. Der er i øjeblikket små 80 titler til HD DVD, hvor filmproducenterne lover at levere 150 titler inden jul. Superman Returns, Mission Impossible og King Kong er nogle af dem.