Hvis nogle skulle være i tvivl så klare HD DVD sig betydeligt bedre stadigvæk. Om det bliver ændret når endelig Playstation 3 kommer ud i Europa, må tiderne vise.
Men i efteråret i Storbritannien kom både de første Blu-ray og HD DVD-maskiner ud i butikkerne, og de første tal fra salget er nu blevet offentliggjort. Det viser en klar fordel til HD DVD, der har solgt seks gange så mange som Blu-ray-afspillere.
2.000 HD DVD-afspillere er røget over disken siden oktober, mens kun 400 Blu-ray-afspillere har fået et hjem. De billigere priser har været en stor fordel.
Desværre kender vi ikke noget til salgsoplysninger herhjemme, endnu.