Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

HD på Japansk

1080p siger du? Det er da ingenting.
Mikael Hansen 15 januar 2008

Vi har dårligt vænnet os til de nye "standarder", ja det er de faktisk ikke engang endnu, før vi får at vide de er håbløst forældede og vil blive erstattet. Så var der noget snak om QuadHD, som der blandt andet blev vist frem til CES i sidste uge, men heller ikke denne "standard" lever op til de nyeste krav. I Japan arbejder man for tiden på en ny teknologi som skal bruges til næste generations high-definition video. Teknologien går under navnet "Super Hi-Vision" og kan vise billeder på 33 millioner pixels. Det er 16 gange mere end den nuværende Hi-Vision teknologi som allerede bruges i landet. JA, vi er håbløst bagud på det område.
Der kommer dog til at gå op til 7 år før japanerne kan se tv i Super Hi-Vision, så mon ikke vi er lidt bedre forberedt til den tid?
Der er dog en del ting der skal skiftes ud før man kan se tv i den vanvittigt høje opløsning på 7680x4320. Billeder af den størrelse kræver gigantiske overførselshastigheder, og det er nytidens udstyr slet ikke rustet til.
Når vi snakker højere billedkvalitet skal vi naturligvis også have forbedret lydkvaliteten, så i stedet for 5.1 eller 7.1 er der nu plads til 22.2 surround sound.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.