Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Hearthstone: Heroes of Warcraft

Hearthstone: One Night in Karazhan

Efter en længere testperiode er Anders endelig klar med en dom over den seneste Hearthstone-udvidelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er det blevet tid til at give en endelig dom over den seneste udvidelse til Hearthstone, One Night in Karazhan. Anmeldelsen er blevet sendt ud delvist, da der er blevet låst op for Karazhan episodisk, og selv ikke anmeldere har fået adgang før Blizzard slog dørene op. Hele eventyret har dog været tilgængeligt i noget tid nu, og derfor kan vi give vores endelige besyv med.

Som helhed er Karazhan ganske sjovt, og bruger Hearthstone-kampenes struktur på kreativ vis. Der blev startet godt ud med bl.a. en farverig skak-kamp, og den gratis prolog bragte masser af Warcraft-nostalgi, hvilket er noget eventyret gør på eksemplarisk vis i det hele taget. Vi roste også anden del for at have både en god stemning og bruge Opera-temaet rigtig godt.

Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of Warcraft
Dette er en annonce:

Karazhans tredje del, The Menagerie, var dog på mange punkter svagere, og boss-kampene var ikke ligeså mindeværdige, ligesom kortene var tynget af et sjovt men tvivlsomt "Curator"-koncept. Ikke at samtlige kort var dårlige, f.eks. er Fool's Bane ganske udmærket, men generelt var kortene lidt begrænsede i deres relevans (Purify er f.eks. blandt de mest kritiserede kort lige nu).

Opvejer "The Spire", den sidste og mest episke runde Karazhan, så for nogle af skuffelserne undervejs? For det meste er det i hvert fald en forbedring over The Menagerie.

Kampene er ganske sjove, når man lige er kommet forbi Shade of Aran. Denne herre giver næppe sved på panden, da kampen er temmelig ordinær, bortset fra at begge heroes har spell damage +3. Dvs. en hidsig Mage vil nemt kunne vade gennem kampen uden problemer.

Det er dog både sjovere og mere krævende at slås mod Netherspite. Denne lærde drage vogter over to portaler, som giver hhv. Windfury og "tager kun 1 skade ad gangen" til ham. Da hans Hero Power er, at få +3 angreb hver runde, så vil man gerne blokere for disse portaler, og dette gøres ved at placere minions på hver side af dem. Lykkes det at få blokeret disse portaler, så går de specielle evner fra portalerne til dem. Dette er klart en af de sjovere boss-kampe i spillet.

Dette er en annonce:

Karazhans sidste kamp kræver, at man tænker sig om. Efter man har sikret sig adgang til de portaler, som Netherspite vogtede over, er det på tide at befri Medivh. Desværre slipper både en vred ork og Malchezaar også ud af portalerne, og derfor skal man først besejre den temmelig lette ork, men derefter stadig have kræfter tilbage til at få Malchezaar ned med nakken. For mange decks vedkommende er han dog temmelig svær at få ned med nakken, da han ved sin entré destruerer alle minions på boardet, og derudover kan spytte 6/6 dæmoner ud konstant. Kan man have en Mind Control klar når man møder Malchezaar, så er det en vej ud af kniben. Det er dog ganske fedt at se, at Blizzard ikke er bange for at skrue lidt op for sværhedsgraden i disse kampe.

Når det kommer til kortene, så er der en del sjov at hente her. Prince Malchezaar er et kort, som virkelig kan give nogle skøre og uforudsigelige spil. Fans kan dog ikke blive helt enige om, hvor kompetitivt kortet er. I min vurdering er det enormt underholdende, men nok ikke særligt konkurrencedygtigt, da 5 ekstra legendaries ikke nødvendigvis passer sammen med ens deck, og skader chancen for at trække de rigtige kort. Medivh, The Guardian er derimod en solid legendary, som både har god værdi i sig selv, men også giver dig et fantastisk våben, Atiesh. Med dette i spil vil dine spells generere en minion til samme mana-pris, når de spilles. Dette gør Medivh til et åbenlyst valg for Mage. Mere interessant er det dog, at Priest måske får et boost med Medivh og de øvrige Priest-kort fra Karazhan, såsom Onyx Bishop. F.eks. vil Mind Control kunne stjæle modstanderens minion, men også give dig en 10-mana-minion helt gratis.

Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of Warcraft

Mit Rogue-deck er også blevet meget bedre med Karazhan. Både Swashburglar og Deadly Fork hjælper til, at man ikke løber tør for kort. Med Ethereal Peddler får "tyveri"-temaet en solid tilføjelse, hvor du ikke bare har den andens class-kort, men også kan spille dem rigtig billigt.

Vigtigst i denne sammenhæng er dog en af mine nye favoritter, Violet Illusionist. For våben-tunge decks er hun en potentiel game-changer, da hun gør din hero immun i din tur. Da det i forvejen er et billigt kort kan man sagtens få et våben på hånden i samme tur. Får hun Stealth fra ens Rogue-kort kan hun gøre din hero enormt irriterende for modstanderen. Warrior kan også kombinere dette kort med Fool's Bane og få blodige resultater.

Book Worm har jeg ikke selv brugt så meget, men er man glad for drager er dette en glædelig tilføjelse, sammen med Netherspite Historian. De øvrige kort i denne omgang er mindre spændende, men ikke decideret dårlige.

Leverer Blizzard så i sidste ende en fest, som er Medivhs navn værdigt? Hvis du ikke har noget imod Blizzards generelt høje priser, så er det et nostalgisk eventyr, som samtidig pifter din kortsamling op. Det er sjovt at spille, og med både et ofte underholdende tema, varierede fjender og solide kort, så er der mange gode sider af udvidelsen. Mens Karazhan rammer ved siden af med både trivielle og decideret ringe kort (Purify), så er der god variation i kortene generelt. Det er således rart at se solide 1-mana kort som Enchanted Raven og Babbling Book, og iblandt de almene kort er der afgjort mange gode. Det sker dog på bekostning af episke legendaries, som man bygger decks op omkring, og generelt virker Karazhan fattigt på denne front, måske med undtagelse af Medivh. Karazhan lægger med andre ord få kort på bordet, som man kan kalde for nye klassikere eller must-haves. Det står derfor lidt svagt, sammenlignet med tidligere eventyr, men er stadig en ganske fin udvidelse alt i alt.

Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of Warcraft
Hearthstone: Heroes of Warcraft
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Stor underholdningsværdi, god variation i kortene, god stemning.
-
Få vigtige legendary-kort, for mange niche-kort, nogle bosser er trivielle.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Hearthstone: Heroes of WarcraftScore

Hearthstone: Heroes of Warcraft

ANMELDELSE. Skrevet af Mika Sorvari

Uden tidligere erfaring med genren, træder Blizzard direkte ind på markedet for digitale kortspil og viser hvordan det skal gøres...



Indlæser mere indhold