Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battleborn
Nyheder

Hele Battleborn lukker definitivt ned i slutningen af denne måned

Det tog ikke lang tid efter lanceringen af Gearbox' Battleborn tilbage i 2016, at spillet simpelthen ikke havde formået at samle tilstrækkeligt med aktive spillere, til at det kunne betale sig at holde serverne…
Magnus Groth-Andersen 6 januar 2021

Det tog ikke lang tid efter lanceringen af Gearbox' Battleborn tilbage i 2016, at spillet simpelthen ikke havde formået at samle tilstrækkeligt med aktive spillere, til at det kunne betale sig at holde serverne tændt. Studiet bevægede sig hurtigt videre til Borderlands 3, og tilbage i 2019 afslørede de så at de ville begynde en gradvis nedlukning af spillets servere.

Og det bringer os så til i dag. Det har, i noget tid, ikke været muligt at spillet multiplayer-delen af spillet, men singleplayer-delen lukkes altså nu, og dermed er hele spillet utilgængeligt. 2K har slået fast i et indlæg, at denne nedlukning sker d. 25 januar.

"Once the servers are offline, Battleborn won't be playable in any way," skriver de. Det har desuden ikke været muligt at købe spillet digitalt siden november 2019, og man har ikke kunne købe digital valuta siden februar 2020.

I skrivende stund står der på SteamDB at spillet har 13 spillere, så det lader ikke til at der er mange der vil savne det.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.