Den danske hard rock/heavy-scene har det rigtig godt for tiden. De rutinerede bands som for eksempel Mercenary, Volbeat, Mnemic, Rock Hard Power Spray osv får følgeskab af en større og større skare af lovende bands, der smider den ene solide debut efter den anden på gaden.
Seneste skud på stammen er københavnske Helhorse, der tidligere hed Dødning. Helhorses debutplade er indspillet sidst i 2009, med den tidligere Hatesphere-forsanger og nu allestedsnærværende producer Jacob Bredahl bag knapperne. Bandets inspirationskilder befinder sig inden for metal og punk, og det kan i den grad høres på For Wolves and Vultures, som debuten hedder.
Og hold nu kæft, for en debut. Åbneren, Skull Sun, rammer som en lige højre, og så er vi ligesom i gang. Hvorvidt det er rock'n'roll-inspireret metal, eller metal -inspireret rock'n'roll, ved jeg næsten ikke. Men det er møgbeskidt, tungt og brutalt som ind i helvede og virkelig godt. Efter et par hurtige, punkede numre, bliver der åbnet op for de tunge, langsomme guitarer i Deathride, et tonstungt metalnummer, hvor især forsanger Mikkel Wad Larsen skinner stærkt.
Men For Wolves and Vultures er mere end noget andet en holdindsats. Samtlige medlemmer af bandet yder en mandfolkeindsats af de helt store. Derudover er produktionen helt eminent, og det mudrede lydbillede passer perfekt til bandet. Jeg har efterhånden hørt et par af de plader, Jacob Bredahl har produceret, og den her er uden sammenligning den bedste.
Men produktionen gør det selvfølgelig ikke alene. Bandet spiller utrolig fedt, og især på de hurtigere numre som Djöfullin Er Danskur og Skull Sun træder de virkelig i karakter. Det eneste svage punkt, jeg kan finde, er det sidste nummer, White Light, Black Hope, som ikke er helt overbevisende. Det er for langt, og gumpetungt, og det bliver ikke rigtig spændende. Derudover kan man argumentere for, at Helhorse ikke ligefrem opfinder den dybe tallerken på For Wolves and Vultures. Til gengæld leverer de en møgfed debut, som lover rigtig godt for fremtiden.