Hell is Us er et af efterårets mest interessante spil og det udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 4. september.
Spillet kommer fra Rogue Factor og det er deres debut-titel, så det bliver meget spændende at se, hvad de har i ærmet til os. Allerede nu kan du få en smagsprøve, da de netop har frigivet en gratis demo på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.
The demo begins right at the start of the game. You'll step into Rémi's shoes, armed with only the limited information he has, and begin your descent into Hadea. This introduction is meant to ease you into Hell is Us and its core gameplay systems.
- Rogue Factor
Demoen starter helt fra begyndelsen af spillet, hvor man som Rémi begynder sin farefulde rejse ind i Hadea. Hell is Us har tidligere fået en demo på PC og nu er det altså konsollernes tur også. Demoen der er tilgængelig på PC nu, er den samme opdateret version, som er landet på konsollerne.
Demoen kan hentes nu og fylder omkring 12-13 GB på alle platforme, men skynd dig, den forsvinder igen den 28. august.
Hell is Us er ude på Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 4. september.