
Som en del af Sonys State of Play i går aftes afslørede Arrowhead Game Studios præcis, hvornår Helldivers II lander på PS5 og PC. Dem der går og glæder sig til spillet må væbne sig med lidt mere tålmodighed, for spillet er desværre blevet skubbet ud af 2023, men heldigvis er der ikke super lang tid til den nye udgivelsesdato.
Spillet ankommer nu på PC og PS5 den 8. februar. En ny trailer viser os, hvordan spillere bliver nødt til at samarbejde om at slå horder af ulækre insekter tilbage. Se traileren nedenfor.