I et nyt interview med Edge fortæller Hello Games Sean Murray at det ikke har givet nogen problemer fra hverken Sony eller Microsofts side, at konvertere Joe Danger til Xbox 360.
Det oprindelige Joe Danger var ellers et af de spil der benyttede sig af Sony's Pub Fund (dengang under et andet navn) for ikke kun at finansiere spillet men også at få det udgivet. Yderligere har Microsoft flere gange fået kritik for at være ekstremt selektive i forhold til hvad de tillader at lade udkomme på Xbox Live Arcade, og blandt andet ofte kræve eksklusivitet.
Alt dette kan Murray dog ikke genkende og fortæller i stedet:
"I've been sat here giggling away to myself, reading enraged comments on stories about how Microsoft insists on all sorts of exclusivities. I can't speak for everyone, but that hasn't been our experience. Microsoft has been very open and honest to deal with,"