Lige siden Resident Evil 7: Biohazard blev afsløret ved dette års E3-messe, har konkrete detaljer om spillets plot været under lås og slå. Takket være aldersmærkningstjenesten ESRB ved vi nu lidt mere om spillets historie, samt hvilke redskaber du kan bruge for at bekæmpe de ondskabsfulde fjender.
Ifølge ESRB er du Ethan, der leder febrilsk efter sin kone i et gigantisk, faldefærdigt hus. Du skal bruge nærkampsvåben, skydevåben, flammekastere og granater, og der er selvfølgelig masser af blod, vold og hårdt sprog.
Resident Evil 7: Biohazard udkommer d. 24 januar.
