Skip to main content
Gamereactor Nyheder Dune: Part Three
Nyheder

Her er de første plakater fra Dune: Part Three

Teaseren forventes at blive udgivet inden alt for længe.
Magnus Groth-Andersen 17 marts 2026

Vi har stadig knap ni måneder at vente, før Dune: Part Three lander i biografen. Den tredje del af Denis Villeneuves trilogi får premiere til december, og i går blev de første plakater afsløret, som viser filmens stjernespækkede cast frem før den "episke afslutning."

Vi fik gensyn med gamle kendinge fra Dune-universet, såsom Timothée Chalamet, Jason Momoa, Rebecca Ferguson og Zendaya, men også nye ansigter som Robert Pattinson, Isaach de Bankolé og Anya Taylor-Joy (ja, hun var med i den forrige film, men kun i et kort glimt).

https://x.com/dunemovie/status/2033679708567769273

Chalamet ser ud til at bære tung makeup omkring øjnene, hvilket giver Paul Atreides et mere vejrbidt og hærget udseende. Dune: Messiah, som den tredje film er baseret på, finder sted 12 år efter den første historie, så vi kan forvente at se en ældre og mere moden version af Muad'Dib, mens han kæmper med de prøvelser og trusler, der følger med titlen som kejser. Den første teaser til filmen udgives i dag kl. 17:00 dansk tid (16:00 GMT), live på TikTok.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.