Ja, man må sige at EA valgte at trække den lidt i forhold til fremvisningen af gameplay fra Star Wars: Squadrons. Først skulle vi nemlig lige igennem et lidt opsat interview med instruktøren bag spillet, der dog afslørede at spillet får crossplay imellem PS4, Xbox One og PC.
Men så kom gameplay traileren endelig, og den kan du se herunder. Traileren introducerer dig for spillets singleplayer-del, hvor du skifter imellem en pilot hos rebellerne, og en pilot hos det faldne imperium. Og så er der jo multiplayer, der byder på en række forskellige modes, og mange forskellige slags rumskibe.
Du kan se spillet i aktion herunder, og det udkommer d. 2 oktober.
