Vi fik i for nylig løftet om, at den første trailer til Focker-in-Law ville lande i eftermiddag, og det er netop, hvad der er sket. Universal har delt det første kig på den kommende komediefilm, som bliver den fjerde i rækken, der startede med den tidløse Meet the Parents og siden udviklede sig til Meet the Fockers og senest Little Fockers.
Focker-in-Law fortsætter generationsfortællingen og viser, hvordan Henry - søn af Greg (Ben Stiller) og Pam Focker (Teri Polo) - forsøger at navigere i sin forlovelse med en kvinde, der ser ud til at være et komplet mismatch for ham. Det unge par (Henry og Olivia Jones) bliver spillet af Skyler Gisondo (passende nok Supermans Jimmy Olsen...) og Ariana Grande.
Som forventet genforener Focker-in-Law også flere af seriens andre kernestjerner, herunder Robert De Niro som Jack Byrnes, Owen Wilson som Kevin Rawley og Blythe Danner som Dina Byrnes.
Se traileren til Focker-in-Law herunder, forud for biografpremieren den 26. november.