Op til premieren i december har Robert Eggers fremvist de første billeder af sin kommende gyserfilm Werwulf, som endnu en gang tager os med til en historisk kulisse med et mørkt og mytologisk twist. I hovedrollen ses Aaron Taylor-Johnson som en mand, der er blevet ramt af en forbandelse.
Hvad den forbandelse går ud på, burde stå ret klart i lyset af filmens titel og præmis, men i traileren ser vi overhovedet ikke, hvordan vores hovedperson tager sig ud som varulv. Der er noget, der ligner en transformationsscene helt til sidst, men vi ser ikke Taylor-Johnson få en lang snude, kløer eller en masse ekstra kropsbehåring.
Det ser ud til, at vi må væbne os med tålmodighed og vente på en ny trailer eller på selve filmen den 25. december for at se, hvordan varulven tager sig ud i det færdige produkt. Det er dog ikke kun Aaron Taylor-Johnson, der må stå model til strabadserne alene, for Lily-Rose Depp spiller hans hustru, og det ser ud til, at hun også har gennemgået en markant forvandling for at forberede sig på rollen. Den landmand, vi følger i filmen, tror på, at hans familie er ligeså forbandet, som han selv er, men vi må se, om han kan skåne dem fra en blodig skæbne i hænderne på jægere.