I dag udkommer den nye download-udvidelse Left Behind til The Last of Us. Her følger vi Ellie på et nyt eventyr, der foregår før begivenhederne i originalspillet. Sony og Naughty Dog fejrer selvfølgelig lanceringen med en ny trailer, og den kan du se lige her.
Left Behind koster 120 kroner, og vil du vide om den er dine penge værd, har vi en dugfrisk anmeldelse af pakken til dig. Læs den før din nabo bliver inficeret af en dræbersvamp og forsøger at æde dig i nattens mulm og mørke.