Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tales of Arise
Nyheder

Her er masser af nyt gameplay fra Tales of Arise

Selvom den næste titel i Tales of-serien, Tales of Arise egentlig skulle have været udgivet tilbage i 2020, så har vi nu endelig fået en konkret udgivelsesdato d. 10 september 2021. Sammen med datoen…
Martin Lindgaard Svane 26 april 2021

Selvom den næste titel i Tales of-serien, Tales of Arise egentlig skulle have været udgivet tilbage i 2020, så har vi nu endelig fået en konkret udgivelsesdato d. 10 september 2021. Sammen med datoen udgav Bandai Namco både en release date trailer, men de viste også 7 minutters gameplay frem, og det kan I tjekke ud herunder.

Serien har ellers altid haft et anime-look, men det lader til at Tales of Arise afviger en smule fra den traditionelle Tales of-æstetik, og sigter efter et mere elegant og detaljeret version af anime-looket. I gameplay showcasen er der mange detaljer og flotte teksturer undervejs, og UI'en er skærpet og minimal i forhold til andre JRPGs.

Tanken bag Tales of Arise er, at det egentlig skal fungere lidt som en reboot for serien, og det skal være nemmere for "unge spillere" at hoppe ind i dette univers, der nu også er skabt med Unreal Engine 4. Sådan fortalte producer Yusuke Tomizawa tilbage i 2019 til Famitsu og tilføjede omkring brugen af Unreal Engine 4:

"It is completely new in order to draw unique graphics that look like watercolors and models of familiar characters while having rich lighting and a feeling of air."

Tales of Arise ser i hvert fald pænere ud end nogensinde før, og ankommer d. 10 september til PS4, Xbox One og PC.

Fuld profil 591 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.