Studiet bag Ashen, A44 Games, har i lang, lang tid arbejdet på det de kalder et "indie"-spil, men som efterhånden ser ret så ambitiøst ud. Det hedder Flintlock: The Siege of Dawn, og det tager både elementer fra Souls-genren og lidt inspiration fra God of War, og resultatet ser yderst spændende ud.
Spillet lander på både PC, PlayStation og Xbox i løbet af sommeren, og herunder kan du se næsten 10 minutters gameplay i selskab med instruktør Simon Dasan.
