Skip to main content
Nyheder

Hideo Kojima kommer med masser af Metal Gear Solid 3 baggrundinfo på Twitter

Hideo Kojima er i dag chef for sit eget studie Kojima Productions, men han er selvfølgelig bedst kendt for sin tid hos Konami. Et af de mange ikoniske spil, han designede hos sit gamle…
Jakob Hansen 23 november 2021

Hideo Kojima er i dag chef for sit eget studie Kojima Productions, men han er selvfølgelig bedst kendt for sin tid hos Konami.

Et af de mange ikoniske spil, han designede hos sit gamle studie, var Metal Gear Solid 3: Snake Eater, der kronologisk set er det ældste spil i serien, da det foregår i 1964. Selve spillet er dog knap så gammelt og fyldte forleden 17 år, hvilket Kojima valgte at markere med en række Tweets, der går bag om spillets udvikling.

Man kan blandt andet se en af Kojimas krokodillemodeller, som blev brugt til at planlægge filmsekvenser og til events. Man kan også læse, hvordan udviklerne selv optog lydene til spillets fugleklatter, og Kojima afslører også, at et af spillets mål var, at gøre camouflagetøj "fashionable."

Metal Gear Solid 3: Snake Eater udkom oprindeligt til PlayStation 2, men er siden da blevet konverteret til en lang række platforme.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.