Anmeldelse: High Times - donuts og dates i en lidt langsommelig affære
High Times er et simpelt spil om livet på en donut-shop - og om at håndtere følelser og ex-kærester.
High Times kommer fra den filippinske indie-udvikler Yangyang Mobile og det er en kombination af en dating-simulation og en donut cooking-simulator. Hvem havde troet, at de runde kager med et hul i midten, var vejen til andre menneskers hjerter.
I High Times tager man rollen som en ung fyr, eller ung kvinde, alt efter hvad man bestemmer sig for i spillets karakter-editor og man arbejder på byens hotteste donut-shop Hotbox. Chefen er dog en træls type, da han er smuttet på bryllupsrejse og for at få råd til opholdet på et 4-stjernet ferieresort, har han tømt lageret og solgt alle donut-shoppens ingredienser og overladt resterne til dig.
Da man altid har drømt om at få ens egen donut-shop (dog ikke helt på denne måde), så er der ikke andet at gøre, end at klø på med krum hals for at få biksen til at løbe rundt. Dagene går typisk med at tale med kunderne, hovedsageligt for at finde ud af, præcis hvilken donut de har brug for. Man sælger nemlig nogle ganske specielle "mood enhancing donuts" som kan ændre eller påvirke kundernes humør, alt efter hvilke donuts de bestiller.
Butikken bliver hurtigt fyldt med excentriske typer, der ikke helt ved hvad de ønsker, men de har alle en historie at fortælle og et ønske om enten at blive gladere, mere afslappet, mere eftertænksomme, mere sentimentale - ellers har de måske bare brug for noget kulør i deres liv, så de ønsker ganske enkelt at få en farverig donut. Der er naturligvis også de besværlige kunder, der ønsker en donut man ikke har på menukortet og så skal der freestyles.
Man tjener selvfølgelig penge på at lange donuts over disken, men det er vigtigt, at det er de helt rigtige donuts til situationen. Får man serveret de rigtige donuts, bliver kunderne ekstra tilfredse og det ender gerne med lidt penge i drikkepenge-glasset, hvilket er vigtigt for en helt nystartet forretningsdrivende. Af en eller anden årsag, finder alle ens ex-kæreste også frem til ens lille donut-shop, hvilket jo er godt for forretningen, men ikke nødvendigvis for ens humør. Efterhånden som man taler med dem, bliver der gravet op i gamle minder og man begynder at få tanken, om man måske skulle prøve at give det hele en chance mere. Måske skulle man begynde at flirte lidt med dem, lige der midt i donut-shoppen. Ellers skal man bare lade være og holde sig langt væk - der er jo typisk en god grund til, at de er netop ex-kærester.
På samme tid som at deale med ex-kæreste og besværlige kunder, skal man forsøge holde donut-shoppen kørende og tiltrække nye kunder. Der skal hyres musisk underholdning til den lille scene man har og "heldigvis" dukker ens tidligere musiker-ex-kæreste op i donut-shoppen, og så kan man måske gøre en god deal der, uden alt for meget noget-for-noget? På online-shoppen Hamazon kan man købe forskellige typer af glasur og toppings, der kan også købes forskelligt fyldt, samt inventar, udsmykning og nye numre til jukeboksen. Jo flere ingredienser man får købt, jo flere opskrifter kan man lave og jo flere kunder dukker der op - faktisk er der 30 forskellige karakterer i spillet, som alle har en historie, en agenda eller som bare er komplet weirdos. Der er mange sjove personligheder imellem - og også nogle virkeligt irriterende.
Man kan date seks (fire kvinder og to mænd) ud af spillets 30 karakterer og hver af disse seks romance-muligheder har tre slutninger; romance, neutral og bad. I alt er der 51 slutninger i spillet, alt efter hvilke dialoger man vælger når man taler med de forskellige karakterer, hvor populær man bliver hos de forskellige og oven i dette er det også baseret på hvilke donuts man serverer for dem.
Efter fyraften, kan man tjekke Facenook for at se om ens venner har postet noget interessant, man kan tjekke ens forhold til dem man måske flirter med i donut-shoppen på Tender og man kan som sagt købe ind på Hamazon. Der er også flere sjove referencer i samtalerne til eksempelvis LonelyFans, YouScreen og Starducks Coffee på den anden side af gaden, hvor ens bedste ven i øvrigt arbejder.
High Times er et meget simpelt spil - faktisk minder det mest om et mobil-spil - og det er ikke sagt som noget negativt. Det er blot meget simpelt og den smule gameplay der er, foregår fordelt over 2-3 forskellige skærme. Det er en forpasset mulighed, at man ikke har gjort selve det at lave donuts mere udfordrende. Udfordringen består i, at finde ud af hvilken donut kunden har brug for og når man har regnet det ud, så drejer det sig blot om at få den lavet, hvilket er så simpelt som at trykke på en knap på det rigtige tidspunkt og bevæge en styrepind, når glasuren skal fordeles. Her kunne man godt have indbygget lidt urgency i gameplay, som gjorde at man måske kunne ødelægge donutten hvis man gjorde noget forkert, måske kunne man blive rated på hvor flot den var blevet eller måske sætte en tidsbegrænsning eller noget andet på.
Den visuelle side i High Times er ganske flot og farverig. Det hele har en flot tegnet stil og lydsiden er bestemt godkendt, med et fint afdæmpet soundtrack i baggrunden og nogle godkendte stemmeskuespilspræstationer.
Det hjælper ikke på spillets ensformighed, at progressionen virker meget langsommelig. Der skal virkelig serveres mange donuts, før der for alvor åbnes op for de interessante karakterer, de seriøse dating-muligheder og det virker ganske enkelt bare som om, at det hele trækkes unødvendigt i langdrag.
Som sagt tidligere, så føles High Times mest som et mobilspil og derfor føles udgaverne til Nintendo Switch og Steam Deck (altså PC-versionen) også som de klart mest oplagte udgaver. Det er et hyggeligt og afslappende spil - der er ingen pres og man kan nærmest ikke fejle. Det simple gameplay er måske lidt for simpelt og udfordringen ligger hovedsageligt i, at finde ud af hvilke donuts der skal serveres - og hvordan man kommer på date med en tiltrækkende kunde.
Har du brug for et afslappende spil til turen (på bagsædet) ned gennem Europa denne sommer, så kunne High Times godt være et bud på underholdningen, så længe du ikke forventer det dybe simulatorspil.










