Skip to main content
Gamereactor Nyheder Hitman 3
Nyheder

Hitman 3 bliver "enden på en rejse" for Agent 47

Det kom som lidt af en overraskelse, da danske IO Interactive afslørede Hitman 3 under sidste måneds PS5-begivenhed. Som titlen fortæller, er spillet det tredje i rækken, siden det første reboot landede tilbage i…
Emil Hanquist 2 juli 2020

Det kom som lidt af en overraskelse, da danske IO Interactive afslørede Hitman 3 under sidste måneds PS5-begivenhed. Som titlen fortæller, er spillet det tredje i rækken, siden det første reboot landede tilbage i 2016. Og det lader til, at dette tredje spil også bliver enden på denne saga.

I en ny video fra spillets udviklere bliver det blandt andet fortalt, at Hitman 3 bliver "the end of a journey" for vores allesammens Agent 47. Hvad det helt nøjagtigt indebærer, fortæller udviklerne forståeligt nok ikke. Men det lyder i hvert fald, som om vi får en eller anden form for afslutning på Agent 47's seneste kapitel.

Desuden udtaler en af udviklerne, at Hitman 3 ikke bare bliver det bedste af de tre seneste spil i rækken. Han mener, at det sågar bliver det bedste Hitman-spil nogensinde.

Hitman 3 ankommer til januar næste år. Du kan se hele udviklervideoen herunder, hvis du er interesseret.

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.