Skip to main content
Nyheder

Hitman 3's anden sæson bringer Ray-Tracing og VR til PC

IO Interactive beviste med Hitman 3, at de mestrer deres egen lille lejemodersandkasse-subgenre til perfektion. Spillet fik en flot reception, og takket være et solidt post-launch program, var der løbende nye kontrakter og masser…
Jakob Hansen 23 november 2021

IO Interactive beviste med Hitman 3, at de mestrer deres egen lille lejemodersandkasse-subgenre til perfektion. Spillet fik en flot reception, og takket være et solidt post-launch program, var der løbende nye kontrakter og masser af indhold at kaste sig over.

Nu har IO Interactive annoncereret spillets anden sæson, der begynder den 20. januar. Ifølge udvikleren vil man fra denne dato og tolv måneder frem tilbyde "new maps, storylines, modes and ways to play."

Særligt PC-spillere kommer til at blive forkælet, da der i løbet af 2022 vil blive tilføjet Ray Tracing til det i forvejen flotte spil, ligesom at Hitman 3 også bliver tilgængelige på en række VR-platforme udover PSVR, hvor det hidtil har kunnet spilles.

Det er dog ikke kun PC-folket, det bliver forkælet. Den nye spildel Elusive Target Arcade, der tilføjer en række permanente kontrakter til spillet, bliver tilgængelig for alle, og i foråret 2022 sidder IO klar med en "major update," som dog indtil videre er hemmelig.

I forbindelse med afsløringen af den nye sæson meddeler IO Interactive også, at den såkaldte World of Assassination-trilogi, der startede med Hitman fra 2016, har nået 50 millioner spillere, ligesom at Hitman 3 nu officielt er det mest succesfulde spil i serien.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.