Hitman: Absolution

I auditoriet på IO Interactives studier er fans og pressen samlet. For første gang skal vi se en in-game gennemspilning af banen Streets of Hope. På dette tidspunkt i spillet er Hitman på sin færd og skal finde en ung pige, der er kidnappet af en bande rednecks, der alle skal nakkes, før man kan komme ind på livet af bossen Lenny, der har vigtig information om denne kidnappede pige.

Streets of Hope-banen foregår i sydstaternes USA. Agent 47 kører en klassisk amerikansk 50'er-slæde og leder gader og stræder tynde efter den lokale bande. Med Elvis hår og doven rockmusik a la True Blood i baggrunden hænger de ud på støvede gadehjørner og taler forretninger. Det er som bekendt ikke det smarteste at skyde folk på åben gade, så 47 går i stedet i kiosken, hvor en af bandemedlemmerne lover guld og grønne skove til sin naive kæreste. Med ryggen mod slikhylden hører 47 alting, og efter at bandemedlemmet er gået i baglokalet, kan man ved et knappetryk tænde radioen og lokke kvinden væk fra disken.

Med lidt fingerfærdighed og den klassiske garottesnor ekspederes målet hurtigt og lydløst.

Her er det dog værd at bemærke et par nye funktioner samtidig. For i Hitman: Absolution betyder det meget hvordan man eksekverer fjenderne og et scoringssystem belønner og straffer spilleren hele tiden. Så sniger man sig uset ind på fjenden og slår dem ihjel som en pro, vanker der en klækkelig bonus. Men sjasker man direkte ind i løvens hule med trukket pistoler og uden sans for stil eller situation, bliver man straffet grumt. Scoresystemet er integreret direkte i spillet, og med et tryk på Back eller Select knappen kan man se banens Challenges, briefinger om missionsmålene og banens kort.

Hvis man har spillet Hitman Sniper Challenge (Du kan læse om den her i Sebastians blog.), så er systemet akkurat det samme. Så selvom IO Interactive har gjort alt for at lade os blive i 47's uden tvivl stilfulde sko, så kan de mere hårdhudede fans af serien stadigvæk nørde sig til den helt store guldmedalje og Silent Assassin-titlen.

Et andet mål har placeret sig på en overliggende balkon og vha. et vel afmålt halsgreb, får 47 lukket luften og bevidstheden ud af vedkommende. En lille indikator viser, at man blot har pacificeret ham og med lidt snilde kastes den slappe krop ud over taget og ned i en bunke affald. 47 bliver dog opdaget af en lokal landbetjent, der straks trækker revolveren og truer med bål og brand. En skruetrækker på bordet agerer improviseret kniv og jages direkte i bugen på den lidet anende betjent. Nu har 47 travlt med alle de livløse kroppe, der efterhånden flyder rundt omkring og med et af målene nede i storskraldet, har de lokale betjente samlet sig uden foran tankstationen. Med en relativ lille og velkastet bombe lokkes målene ind mod benzinstanderne og med et enkelt knappetryk udenfor gasstationen bliver mænd, målet og alt derimellem slugt af flammehavets brølen. De lækre røg- og ildeffekter fylder skærmen, imens 47 i ro og mag går væk fra tankstationen.

Det næste mål befinder sig i en nærtliggende garage. Da man nærmer sig, gør en bovlam vagthund, og lokker en af mekanikerne til. Ved at gribe hundens kødben sender 47 mekanikeren til drømmeland, stjæler hans tøj og gemmer hans krop. Kødbenet bliver returneret til dyret som tak for hjælpen. De andre mekanikerkollegaer bliver dog lidt mistænksomme vedr. deres spritnye kollega, men via Instinct kan 47 spille lidt skuespil og sende dem på andre tanker. Det bliver dog opbrugt ret hurtigt, så man skal også gemme sig lidt, hvis baren er udtømt.

Bandemedlemmet befinder sig i en af garagerne og en bil er hævet op på en platform. Ved at skramle med en svensknøgle og på den måde lokke målet ind under bilen, kan man kappe strømmen til platformen, og så er det godnat. En uheldig arbejdsulykke? Det tror de nærmeste betjente i hvert fald og lader 47 forlade scenen uforstyrret.

Instinct-funktionen er en af de mest spændende nye tiltag i Absolution. Det viser sig nemlig i demoen, at funktionen er kontekstbaseret, for senere fungerer Instinct som i Splinter Cell: Conviction, hvor man kan aflive en gruppe af fjender, ved at tagge dem, hvorefter 47 nakker dem alle sammen i en glidende bevægelse. Det er ikke nødvendigvis kønt, men det gør arbejdet færdigt i en fart og ligene når at ramme jorden, imens et nyt magasin farer i den lyddæmpede pistol uden at nogen har fattet en brik.

Efter en lille klatretur og aflivningen af en uheldig tilstedeværende rengøringskvinde, kan 47 snige sig forklædt igennem den proppede bar og ind i den tilstødende lokale barberforretning. Barberen bliver slået bevidstløs, hvorefter tøjet nøjsomt iklædes den skaldede lejemorder. I barberstolen sidder den kække bandechef Lenny og plaprer op om løst og fast, og til spørgsmålet om 47 ikke er en nyansat i salonen, griber 47 Lennys hår og sætter ham barberbladet for halsen, hvorefter demoen slutter.

Hitman er helt bestemt tilbage, og har man som undertegnede sukket og ventet i hvad der føles som evigheder, kan man være ganske rolig. IO Interactive har fuldstændig styr på serien, der på en gang virker enormt velkendt, men samtidig helt ny og frisk. En ting er sikkert. Det sværeste at slå ihjel fremadrettet er ventetiden. Så godt ser Hitman: Absolution ud.