Mens Hitman GO tog Hitman-serien i en ny og mere brætspilslignende retning, fortæller Square Enix nu, at de er på vej med et mere traditionelt Hitman-spil. Hitman GO er netop udkommet til Android også efter en succesfuld lancering på iOS.
Hitman: Sniper bliver navnet på det kommende spil, og der loves at selvom spillet bliver freemium, vil det ikke være af den anmasende slags. Hitman: Sniper skulle fungere nogenlunde som IO Interactives tidligere Hitman Sniper Challenge.
Der loves mere information om spillet på dette års E3-messe.