Højesteret fastslår, at Palestine Action Ban er ulovligt i et stort tilbageslag for den britiske regering
Dommerne konkluderer, at forbuddet var uforholdsmæssigt, hvilket rejser bredere spørgsmål om den britiske regerings brug af antiterrorbeføjelser mod protestgrupper.
Fredag morgen afgjorde Storbritanniens højesteret, at indenrigsministeriet handlede ulovligt ved at forbyde Palestine Action under terrorlovgivningen. Afgørelsen, afsagt ved Londons Royal Courts of Justice, kan opløse hundredvis af straffesager rejst mod gruppens støtter.
Udfordringen blev rejst af gruppens medstifter, Huda Ammori, som argumenterede for, at forbuddet krænkede hendes grundlæggende rettigheder. Retten var enig og fandt, at forbuddet indgreb hendes ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Umiddelbart efter afgørelsen meddelte Metropolitan Police, at de ville stoppe med at arrestere demonstranter blot for at vise skilte til støtte for Palestine Action. Dog vil betjentene fortsætte med at indsamle beviser, mens regeringen overvejer sine næste skridt, herunder en mulig appel.
Dommen blev afsagt fredag morgen ved Royal Courts of Justice af Dame Victoria Sharp. Retten konkluderede, at forbuddet var uforholdsmæssigt. Den fandt, at karakteren, omfanget og vedholdenheden af Palestine Actions aktiviteter ikke opfyldte den tærskel, der kræves for forbud under terrorlovgivningen.
På trods af dette undlod retten straks at ophæve forbuddet. I stedet beordrede den, at forbuddet — som trådte i kraft den 5. juli 2025 under Terrorism Act 2000 — midlertidigt skulle forblive gældende. Pausen har til formål at give mulighed for yderligere juridiske argumenter og give regeringen tid til at overveje og forfølge en appel. For nu forbliver medlemskab af eller støtte til den direkte aktionsgruppe en kriminel handling, der kan straffes med op til 14 års fængsel.
Indenrigsminister Shabana Mahmood har tilkendegivet, at regeringen har til hensigt at anfægte afgørelsen ved appelretten.
Palestine Action var den første direkte aktionsprotestgruppe, der blev forbudt under lovgivningen, hvilket placerede den i samme juridiske kategori som organisationer som al-Qaeda, Islamisk Stat og den yderste højreorienterede gruppe National Action. Over 2.000 personer er blevet anholdt i forbindelse med påstået støtte til organisationen, og omkring 200 står over for terrorrelaterede anklager.
Ved sin afgørelse afgjorde retten to hovedårsager imod Home Office. Blandt kritikpunkterne var konklusionen om, at indenrigsministeren ikke havde forklaret de specifikke fordele ved at forbyde organisationen tilstrækkeligt, hvilket underminerede det juridiske grundlag for en så streng foranstaltning.
Afgørelsen åbner nu døren for en bredere juridisk og politisk opgørelse. Med forventet appel er sagen klar til at teste grænserne mellem nationale sikkerhedsbeføjelser og retten til at protestere — og kan få vidtrækkende konsekvenser for antiterrorpolitikken, borgerrettigheder og de hundredvis af sager, der allerede behandles i domstolene.
Rettens fulde dom beskriver detaljeret begrundelsen bag afgørelsen og de begrænsninger, den sætter på regeringens brug af proskriptionsbeføjelser.
