Det er efterhånden meget lang tid siden vi fik den første teaser trailer fra ARK II med ingen ringere end Vin Diesel i hovedrollen, men siden da har vi absolut intet hørt til spillet, udover at udvikler Studio Wildcard først planlægger at lancere det om et par år.
Så hvorfor tager det så lang tid? I et interview med WCCFTech siger Wildcards Jeremy Stieglitz, at et spil af ARK II's skala skal være en succes, for hvis det bliver en fiasko, så har det drastiske konsekvenser for studiet:
"We're taking a lot of the systems developed for ARK 2 and moving them into Legacy of Santiago because we'd like to get player feedback on them and prototype them to reduce risk. Every game can have an expansion pack that's a "miss," and you just move on, but if you have a whole new game that's a miss, it can be a company-ending thing. Legacy of Santiago is a way to see how features like the new combat perform in a live environment over time."
Det er derfor studiet løbende tester nye features af sammen med deres største fans, og får afgørende feedback.