Hole - Nobody's Daughter

Jo, Courtney Love kan skam stadig bande og råbe masser af ukvemsord. På den måde er intet ændret. Love spiller stadig rollen som rockens enfant terrible der bare ikke giver et fuck. De seneste år har hun primært spillet den rolle ud i medierne, hvor man på sidelinjen har kunnet følge med i hendes narkoderouter og rettighedspolemiker vedrørende Nirvana.

Men der var engang hvor hun ikke kun råbte på de kulørte sider. Der var engang, hvor hun råbte med stor kraft og energi fra scenekanterne. Der var engang hvor hun sang og spillede i et lille potent grungeband, der hed Hole. De blev opløst i slutningen af 1990erne, og det sidste man hørte fra den kant var i 1998 med albummet Celebrity Skin, som blev et pænt hit.

"Celebrity Skin" havde en klart mere radiovenlig og mindre kantet lyd end de to tidligere Hole-albums, hvilket nok især skal tilskrives to herrer: Billy Corgan fra Smashing Pumpkins der skrev flere af albummets sange sammen med Love, og producer Michael Beinhorn der aldrig har været bange for stor stadion-rocklyd. Efterfølgende blev bandet altså opløst, og Love forsøgte sig med en solokarriere i 2004 med albummet America's Sweetheart der mildest talt var alt andet end vellykket.

Når Love nu igen giver lyd fra sig, er det således heller ikke i eget navn. Måske er det med solofiaskoen in mente at det er under Hole-navnet hun udgiver plade igen. Der er nemlig ingen originale medlemmer tilbage i bandet - udover altså Love selv. På ægte Axl Rose-maner forsøger hun således at rejse en succes igen med det kendte navn og succesfigurerne fra Celebrity Skin på sidelinjen: Michael Beinhorn og Billy Corgan. Derudover har hun fået Pink-sangskriveren Linda Perry ind som co-writer.

Hvordan lyder Hole så anno 2010? Som tidligere nævnt så bander hun stadig en del. Hun vrænger også. Er meget vred. Så på den måde er der ikke så meget nyt under solen. Courtney Love er stadig en rigtig rockbitch. Man kan også mere end fornemme den vrængende attitude i sangtitlerne: Skinny Little Bitch, Because You're Worthless, Loser Dust og How Dirty Girls Get Clean.

Men meget mere end attituderne er der altså ikke at hente fra det nye Hole. Sangene er middelmådige rockfagter der kører i to gear: Enten råber Love i larmende mid-tempo rockere eller også hvisker hun i stille country-inficerede ballader. Ingen af disse gear er særlig interessante. Det er simpelthen for blodfattigt.

Nobody's Daughter skriger i dén grad til himlen efter gode sange. Middelmådighed pakket ind i stor lyd og vrængende attituder er hvad der er her . Vil Courtney Love igen gøre sig gældende på musikscenen og ikke kun på de kulørte sider, kræver det altså noget andet og mere end dette. Hole anno 2010 gør intet andet for Love end at cementere hendes rockkarriere som "has been".