Det er ret tydeligt at Sony ikke bare har lavet en kraftfuld konsol med PlayStation 5, men de satser samtidig på at revolutionere lyden og følelsen af spillet igennem en række ekstra teknologier, og disse skal naturligvis demonstreres af Sonys egne førstepartsstudier.
Vi har allerede hørt om hvordan man, via haptisk feedback, kan mærke strengen der spændes på Aloys bue i Horizon Forbidden West, men spillet bruger også 3D-lyd til når man skal lokalisere maskinerne.
I et indlæg på PlayStation Blog fortæller instruktør Mathijs de Jonge, at PS5-konsollens Tempest 3D-lydteknologier muliggør mere indlevelse.
"With the PS5 console's Tempest 3D AudioTech sound engine we'll be able to play sounds in such a way that players will be able to locate the machines around them with greater ease, which is great for situations in which you find yourself surrounded or just want to sneak on machines."
Du kan se traileren herunder.