Igen har vi her en afsløring der lækkede i forvejen, denne gang via ESRB-aldersmærkninger. Men den er altså god nok. Guerrilla arbejder sammen med Nixxes om at skabe en opdateret udgave af Horizon: Zero Dawn, og det er blevet til Horizon: Zero Dawn Remastered, og det udkommer den 31. oktober.
Du kan opgradere hvis du allerede har spillet for en lavere pris (de nævnte $9.99), og spillet lader til at byde på noget der ligner Forbidden West-agtig grafik med helt genskabte mellemscener.
Du kan se traileren herunder.