Vores oplevelser med HP's diverse bærbare har været en noget blandet omgang de seneste par år. Vi har set gigantiske triumfer som den seneste Spectre og den lækre Folio, men også fået fusere som 2018's Spectre-serie og den nu ret skuffende Envy Wood. Det hele fremstår en kende ufokuseret, ikke sandt? Som om at virksomheden består af alt for mange forskellige departementer, der ikke rigtig kommunikerer og deler deres fremskridt med hinanden. Men hvad nu hvis ét af disse departementer kunne vise vejen frem, give Spectre, Envy og hvad de nu allesammen hedder en fælles vej frem ved at tilbyde den nye skabelon for HP's computere?
Ja, det er hvad Dragonfly burde være. Men før vi kommer til det, så er det værd lige at nævne, at ja, HP's strategi omkring opdelingen af deres diverse produkter er fortsat forvirrende, så Dragonfly er faktisk en såkaldt EliteBook, der betyder at den primært er tiltænkt forretnings- og kontorsektoren. Det bør dog ikke afholde dig fra at holde øje med den her ultrabook, for den samler nemlig en række af de features som vi netop sætter pris på i en ultrabook.
Ulig Spectre-serien er Dragonfly ret subtil, som vist ikke er så mærkeligt, når den nu er designet til verdens konference- og mødelokaler. Den er dog udstyret med en ganske smuk blå farve, og skiller sig derfor lige præcis nok ud til at den kan blive genkendt i mængden. Hele chassiset er udført i magnesium, sådan så at den samlede vægt er på under et kilo, og den er desuden lidt mere kurvet end eksempelvis en MacBook Air, som giver en ThinkPad-agtig æstetik. Dog er magnesium også mere hårdfør end andre legeringer, faktisk er den hårdere end aluminum, stål og titanium, som giver den en "MIL-STD-810G-militærstandard" imod ekstreme forhold som fald, stød, vibrationer og fugtighed. Desuden har den et bedre udvalg af porte end en MacBook Air med to Thunderbolt 3-porte, USB-A og HDMI.
De gode nyheder stopper ikke der, for selve skærmen er praktisk talt en af de bedste i sin klasse. Bestiller du din Dragonfly kan du vælge imellem enten et FHD IPS-panel, eller en 4K-variant. Vores var i 1080p, men selv her rammer maskinen omtrent 400 NITS, der er bedre end de fleste andre i det her segment, desuden kan SureView give dig hele 1000 NITS. Desuden er der en ret fantastisk farvedybde her, som, selvom der "kun" er tale om et FHD-panel, formår at levere en fantastisk brugeroplevelse, der sagtens kan konkurrere imod eksempelvis Microsofts PixelSense-skærme. Det er dog et skærmforhold på 16:9, som betyder at der er en lille hage i bunden, men kanterne er i det hele taget små, men til prisen burde Dragonfly bruge 16:10 eller sågar 3:2 ligesom Huawei.
HP Dragonfly er som bekendt en 2-in-1, som betyder at skærmen kan flippes rundt, og så kan du frit bruge den som tablet. Dog er det jo sådan at tastaturet derfor bliver tablettens "ryg", og det er fortsat ikke helt den løsning vi foretrækker, da det bare føles ret forkert. Naturligvis er det dog ekstra funktionalitet, og selve hængslerne er ikke synderligt distraherende rent visuelt. Men når vi nu snakker om tastaturet er det stort set vores nye favorit her på redaktionen. Der er masser af taktil feedback i tasterne, og hver enkelt test er hævet nok til at man kan mærke hvert anslag. Det er nu alligevel imponerende, at ud af det blå der har HP lagt sig lige efter Microsofts Surface-tastaturer med det mest tilfredsstillende "klik" i ultrabook-segmentet. Samtidig med det er maskinens trackpad solidt, og er, chassisets fysiske dimensioner taget i betragtning, ret stort.
Det går ret godt, ikke? Dragonfly byder sågar på en af de længste batterilevetider vi nogensinde har set fra en ultrabook. Vi klemte omtrent otte timers gennemsnitlig levetid ud af én opladning, og det er med blandet brug, der involverer Netflix, skrivning, og webbrowsing - slet, slet ikke dårligt. Den testede enhed byder sågar på en 512GB PCIe SSD og 16GB LPDDR3 RAM. Det er dog irrieterende, ultrabook eller ej, at HP tvinger os til at betale så meget for hvad man kynisk kunne kalde uddateret hardware. Vi kigger på en Intel i7-8565U her, samt Intel UHD Graphics 620, og det er i en maskine der starter på noget der ligner 11.999 . Det er en svær kamel at sluge må man sige, men vi ved da også godt at det ikke er den primære grund til at man køber en Dragonfly, eller en ultrabook overhovedet for den sags skyld.
Faktisk formår Dragonfly at ramme samtlige af de punkter som en maskine af sådan en kaliber bare må og skal ramme. Fantastisk byggekvalitet, lav vægt, fantastisk tastatur, solidt trackpad, fabelagtig skærm og en relativt lav varme og larm. Ja, maskinen er for dyr, men det er en MacBook Air i princippet også, ligeledes er en Surface Laptop 3. Men en Dragonfly er, efter al sandsynlighed, bedre konstrueret i bedre materialer, og har desuden og 2-i-1 kapacitet. Så at den er det stykke dyrere giver måske lidt mere mening, hvis man tager de briller på.
Lige meget hvad bør Dragonfly stå som en skabelon for HP fremadrettet, en maskine der beviser at de kan konkurrere med branchens største spillere, og at de kan lave enheder der både er robuste, funktionelle og flotte. Vi krydser for mere af samme skuffe fremadrettet.