Rigtigt meget nu til dags handler om teknologi, og helst den nyeste til den rigtige pris - og der har Huawei altid stået stærkt.
Seneste bud på lydfronten er Freebuds Pro 4, et Art Deco-inspireret og meget veldesignet sæt moderne in-ears fra Huaweis nye lyd-dedikerede underafdeling, Huawei Sound. For at kunne markedsdifferentiere sig har man valgt tre fine farver. Det testede eksemplar var i sort med guldaccenter og små keramiske detaljer, men der er også en sart grøn og en hvid. Alle tre dufter voldsomt af Art Deco i øvrigt, hvilket for de fleste betyder klassisk og meget stilet design, særligt med de små fine laserindgraverede mønstre og finurlige tegn, der er på hver enhed. Det er et meget rent og klassisk design, som de fleste vil kunne lide. Jeg kan helt generelt ikke finde ud af, om jeg bedre kan lide touch end klemmefunktion - det er sidstnævnte, der bruges her.
Selve enhederne er lidt mere avancerede, end hvad vi normalt ser. En 11 mm driver leverer bassen, omend jeg synes, at "quad magnet" lyder lidt overdrevet. Langt vigtigere er, at der bruges en planar-magnetisk enhed til diskanten. Det er ekstremt tynde flader, nærmest et stykke stanniolpapir, der er i stand til at flytte sig langt hurtigere end normale dynamiske enheder og dermed giver væsentligt bedre lyd. Man har valgt en ny type adaptiv EQ, der især skal forhindre, at man blæser trommehinden ind med numre, hvor der er stor forskel på volumen. Min primære bekymring er, om man på den måde går glip af noget ekstra dynamik, men det er svært at bedømme, da lyden er overraskende dynamisk i forvejen - især i bassen.
Der understøttes det nye HWA-codec - eller, det har en del år på bagen - som har Huawei i ejerkredsen. Ideen er ret god: Man bruger et LHDC-codec (Huaweis udgave af Sonys LDAC-standard), der så har nogle garanterede minimumsspecifikationer for både DSP- og DAC-delen. Det er en super idé, men problemet er bare, at det for tiden kræver, at man har en Huawei-telefon. Der er ingen AptX-understøttelse, men til gengæld understøttes LDAC faktisk, og det samme med L2HC 3.0, der giver 50 % højere bitrate, men dog igen kræver en Huawei-telefon. Og det er ikke lige så godt som HWA, der giver dig 50 % mere bitrate yderligere. Uanset hvad, er 24-bit lyd altså kun en mulighed, hvis du har en Huawei-telefon.
Det hele styres via Huaweis AI Life-app - den er pænt designet og nem at bruge - men det er også tydeligvis en styreapp og ikke en dedikeret app til netop dine in-ears. Der er lidt ekstra indstillingsmuligheder samt en "find dem"-knap - noget, jeg tit har haft brug for. Der er også mulighed for at slå specialtuning rettet mod klassisk musik til, og så holder den faktisk batteri ret godt, over 30 timer selv med støjreduktion. Der kan vælges at prioritere forbindelsen eller kvalitet - det er fint - men scanning/optimering af øregang gav ikke nogen forskel, og jeg kan have min tvivl om, hvorvidt det reelt er funktionelt.
Støjreduktionen er en mærkelig størrelse. Man har en ret god passiv støjreduktion i form af dutterne, der er tilpasning af både det ene og det andet, og der er flere muligheder, men den er meget mere rettet mod konstant støj. Jeg fandt, at den maksimale indstilling var dårligere end den adaptive, men helt generelt er den rigtig god - undtagen mod højlydte samtaler med halvskingre stemmer. Hvis man spiller musik, drukner det dog alt ude, selv ved moderat lytteniveau. På samme måde er støjreduktionen væsentligt bedre, hvis man tager et telefonopkald.
Samtalekvaliteten går Huawei meget op i, hvis man læser deres marketingsmateriale, og det må jeg give dem ret i - samtalekvaliteten er ret god begge veje.
Generelt er lydkvaliteten god, væsentligt bedre end så meget andet og mere på niveau med noget til +2000 kroner, hvilket er imponerende, da prisen er 1.349 kroner.
Komforten er høj, og selv efter et par timer var de stadig behagelige at have i.
Men det bedste er lydkvaliteten. På trods af at jeg hverken har AptX HD og er begrænset til en bitrate under 1 Mbps, så er det nok en af de mest vellydende in-ears, jeg nogensinde har prøvet. Dynamikken i særligt bunden er enormt imponerende, særligt til prisen, og diskanten er klar og tydelig, men skrues der helt op, så overstyrer lyden. Er man sådan en audio-snob, der har hi-res streaming, så kan det anbefales, at man bevæger sig lidt væk fra syrerock og måske prøver nye genrer - eksempelvis den orkestrale magtdemonstration i musicalnummeret Defying Gravity, hvor man finder ud af, at Huaweis marketingssnak om at have lavet et produkt baseret på erfaring fra den klassiske musik måske ikke bare er tomme ord. Lyden er generelt ganske korrekt og naturlig, luftig, og i det hele taget alt det, jeg havde forventet af et produkt, der bruger planar-enheder. Den sidste opløsning mangler - men det skyldes nok manglen på 24-bit lyd.
Huawei's Freebuds Pro 4 når lige at smide sig ind i min top 5. Jeg er lidt ked af, at der ikke understøttes Aptx HD, men selv uden det er lyden væsentligt bedre end det meste andet, og selv om det ikke er på tilbud, ja så koster de stadig under 1.400 kroner.