Når man først ser Huawei FreeClip 2, er det de små, subtile detaljer, der fanger blikket. Kabinettet er mere firkantet, indretningen er blevet ændret en smule, og jeg foretrækker ærligt talt den tidligere stil. Selvom det nye kabinet er langt mere kompakt, er det også en anelse mere besværligt at lægge dem væk. Det opvejes dog af, at der ikke er nogen venstre eller højre enhed - de tilpasser sig automatisk det øre, du sætter dem på.
FreeClip benytter det, der kaldes et C-bro-design, hvilket betyder, at de holdes fast på øret via et bøjet stykke plastik, som er forbundet til et modvægtet hus med elektronikken. Designet føles markant lettere, mere luftigt og langt mindre påtrængende for øregangen, da højttalerenheden ikke presses ind i øret som ved traditionelle in-ears. Når du først har lært at justere dem korrekt, så de passer til netop din øreform, er de meget behagelige at have på. Faktisk foretrækker jeg dem frem for almindelige in-ears til både musik og telefonopkald, mens jeg sidder ved computeren. Det er en anderledes måde at bære hovedtelefoner på, men personligt har jeg intet imod det. Tværtimod finder jeg det ærgerligt, at flere producenter ikke benytter et lignende design, da det ganske enkelt er mere komfortabelt end konventionelle løsninger.
Driver-enhederne består af dobbelte 10,8 mm drivere, som forbindes via Bluetooth 6.0. Det er en standard, der endnu kun understøttes af ganske få moderne enheder, så det er positivt at se Huawei være så fremsynede her. I praksis betyder det dog primært, at FreeClip 2 kan være forbundet til to enheder samtidigt og understøtter pop-up-parring. Kabinettet rummer et batteri på 537 mAh, mens hver enkelt enhed har et batteri på 60 mAh. Det lyder ikke af meget, men det rækker til næsten 40 timers brug ved primært musiklytning. Opladningstiden er lige under en time fra helt afladt, men jeg lader dem som regel op, når der stadig er omkring 20 procent strøm tilbage i kabinettet. Selve kabinettet har en lidt sær finish, der både får det til at se rent ud og samtidig gør det mere skridsikkert end mange konkurrenter. Og selvom opkaldskvaliteten bestemt er fin, er det især musikken, der imponerer, da lyden generelt fremstår meget naturlig og velafbalanceret.
Prisen ligger tæt på forgængerens med 229 euro. De er hverken billige eller decideret dyre, men når man tager højde for de specialiserede værktøjer og forme, der kræves til dette design, har jeg svært ved at kritisere prissætningen.
Ud over den lette og åbne lyd skal man også se FreeClip 2 som et tilbehør i lige så høj grad som et par hovedtelefoner. På grund af den høje komfort vil jeg kraftigt anbefale, at man i det mindste prøver dem som alternativ til traditionelle in-ears - især hvis man ikke har noget imod at have blot 5 gram hængende på hvert øre. Her kan klassiske in-ears simpelthen ikke følge med. Til gengæld kræver betjeningen, som foregår via tryk og bevægelser, at man vænner sig til at lægge en smule pres på enhederne.
Selvom lydkvaliteten - især bassen - er overraskende god, er den største svaghed ved designet manglen på aktiv støjreduktion, som tidligere nævnt. De egner sig derfor ikke til brug i tog eller andre støjfyldte omgivelser, men fungerer til gengæld glimrende til cykling eller gang, hvor den øgede opmærksomhed på omgivelserne faktisk er en fordel. Samtidig gør den stærke mellemtone, klare diskant og gode dynamik dem til mine foretrukne trådløse hovedtelefoner, når jeg lytter til lyd derhjemme.