Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Huawei-bærbar er blevet fjernet fra Microsofts amerikanske webbutik

For nylig er hele techbranchen blevet rystet af den amerikanske regerings beslutning om at placere kinesiske Huawei på listen over virksomheder som amerikanske firmaer ikke må gøre forretning med. Dette betyder at Huawei vil…
Magnus Groth-Andersen 23 maj 2019

For nylig er hele techbranchen blevet rystet af den amerikanske regerings beslutning om at placere kinesiske Huawei på listen over virksomheder som amerikanske firmaer ikke må gøre forretning med. Dette betyder at Huawei vil få problemer med at sikre Android som styresystem til kommende smartphones, men det lader også til at betyde at kommende bærbare computere vil få svært ved at køre Windows.

The Verge kan nemlig nu rapportere, at Microsoft helt har fjernet forskellige Huawei-bærebare fra deres officielle hjemmeside og webbutik.

Visse kilder siger at MateBook X Pro og MateBook 13 stadig sælges i butikker, men det er kun den allerede eksisterende lagerbeholdning.

Huawei fastholder at der ikke er fremlagt nogle konkrete beviser for reel espionage på vegne af den kinesiske regering, og visse analytikere mener at det vil få store konsekvenser for branchen generelt, at en så stor producent nu direkte fjernes fra markedet.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.