Modehusene er blevet populære inden for mobilbranchen, og snart melder Hugo sig også på banen, og lancerer i samarbejde med Samsung telefonen F480 Hugo Boss, der som navnet antyder, er bygget på Samsungs F480 Tocco.
Telefonen har en 2.8" trykfølsom skærm, turbo-3G, et 5-megapixel kamera med autofokus og fotolampe, er sort og med Hugo Boss logo på fronten. Ligesom med de øvrige designer-telefoner har modehuset været inde over designet af baggrunde, ikoner og ringetoner, og designet et specielt Bluetooth headset, også med Hugo Boss logoet. Prisen kommer i Europa til at ligge på 4.500 kr.