TN Games er allerede kendt for deres force feedback vest, som lader dig mærke når du bliver skudt. Nu er de så klar med et nyt produkt, nemlig deres HTX hjelm, som giver dig mulighed for at mærke på egen krop, når du bliver skudt i hovedet fra eksempelvis Gears of War 2. Ja du hørte rigtigt - et virtuelt gok i nødden.
Bruges HTX hjelmen sammen med 3rd Space Gaming Vest får du altså nu den fulde oplevelse af at være i krig. Mærk kuglerne flyve forbi din krop, og føl på første hånd hvordan det er at blive såret i krig. HTX hjelmen kommer på markedet i 2009.