Der findes spilentusiaster derude der lever og ånder for såkaldte 4X-strategispil, altså titler som eksempelvis Civilization-serien hvor målet er at ekspandere, erobre og overtage spillets verden. Ét af de studier der har udmærket sig i denne genre er Amplitude med spil som Endless Space og Endless Space 2, og for nylig løftede de sløret for en helt ny serie.
Under Gamescom-pressekonferencen afslørede de nemlig Humankind, der lader netop til at være en direkte konkurrent til Civilization, hvor målet er at konstruere og ekspandere din personlige civilisation.
Spillet ankommer til PC næste år, og du kan se den første trailer herunder.