Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Humble Sid Meier Bundle udvider med pirater og DLC

Der er nu under en uge tilbage af Humble Sid Meier Bundle, og det markerer Humble Bundle-folkene ved at udvide deres tilbud med endnu flere godter. Det betyder, at køber du det seneste bundle…
Rasmus Lund-Hansen 12 februar 2014

Der er nu under en uge tilbage af Humble Sid Meier Bundle, og det markerer Humble Bundle-folkene ved at udvide deres tilbud med endnu flere godter.

Det betyder, at køber du det seneste bundle og betaler mere end gennemsnittet (prisen bestemmer man som sædvanligt selv), eller har du allerede købt og betalt mere end gennemsnitet på daværende tidspunkt, får du nu også Sid Meier's Pirates! og et par DLC-pakker til Civilization V med oven i hatten.

DLC-pakkerne er de to banepakker Scrambled Nations og Scrambled Continents, der beholder kystlinjerne fra virkelighedens verden, men laver helt om på geografi som bjerge, skove, ørkener, floder og så videre.

Pakken tæller i forvejen Civilization III og IV, Sid Meier's Railroads! og Ace Patrol. Du finder det hele på HumbleBundle.com.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.