Hunters 2

Året er 2981, det tredje årtusinde lakker mod enden, og universet er blevet en slagmark for alskens megaselskaber, der alle slås for ejerskabet. Love er afløst af firmapolitikker og blækket på kontrakten er tykkere end blod. Uafhængige lejesoldater udfører de beskidte opgaver for firmaerne. Disse lejesoldater kaldes Hunters.

Hunters og Hunters HD: Episode One var et turbaseret strategispil fra engelske Rodeo Games. Fire gutter med fortid i spilindustrien havde slået sig sammen for at følge den klassiske drøm: at udvikle et fantastisk spil uafhængigt af "de stores" indblanding. Efter mange opstartsproblemer og et stykke software, hvor hver opdatering tilførte nye problemer til et ellers fortræffeligt strategispil, trak udvikleren ganske enkelt stikket og vendte blikket mod en efterfølger.

Hunters 2 er således en ny frisk start, mere af det samme, men med en ny motor og stort set ingen problemer i denne omgang. Skulle du være gået glip af den første Hunters så lad mig kort opridse gameplay-mekanikkerne.

Hunters-spillene er en moderne udgave af det klassiske X-Com. Der bydes på turbaseret strategi, hvor man sammensætter sit hold af soldater og derefter tager på en række tilfældigt genererede missioner. Det kan være at man skal finde og dræbe et konkurrerende firmas hold af hunters, det kan være at en række livsvigtige reaktorer skal beskyttes - eller udslettes. Og for at krydre opgaverne, er der altid et delmål, der kan opfyldes for endnu større tal på lønchecken. Måske har dit firma brug for at fremvise ekstra styrke ved at fuldføre opgaven uden så meget som en skramme på de solide kampuniformer, ellers også skal opgaven klares indenfor en given tidsramme. Der er nok af muligheder. Hvert eneste døgn opdateres dine opgaver med fem nye af slagsen.

Har du spillet det klassiske Games Workshop-brætspil Space Hulk, vil du vide hvad du kan forvente dig: turbaserede kampe, hvor dit hold skyder, hamrer eller løber i et forsøg på at score gevinsten eller udrydde fjenderne. Der er funktioner som line-of-sight og overwatch (hvor man i modspillerens tur kan have reserveret point til at forsvare sig). Fallout Tactics-light kan man også kalde det. Hver mission kan typisk klares på 15-30 minutter og er altså i den lette ende af strategigenren. I Hunters 2 er der nu ogå aliens med i puljen. Udover at fungere som traditionelle melee-figurer, har nogle få af dem også kamikaze-tendenser og kan derfor vælge at eksplodere og give afsindig skade på bekostning af deres liv.

En anden stor tilføjelse til Hunters 2 er kampagnedelen. Her får vi historien om to konkurrerende hold af hunters, der mødes under noget anderledes omstændigheder. Ikke alene er det rart at få lidt kød på baggrundshistorien, men eftersom opgaverne ikke er tilfældigt genererede, får vi også en smag på hvor fantastiske missionerne kan være, når de er under faste rammer. Især boss-kampen i ottende del af kampagnen er lækker.

Der er flere detaljer, der driver dig tilbage til Hunters 2 udover de tilfældige daglige missioner. For dette er et spil med fokus på loot og erfaringsniveauer. Der er ti levels for dine hunters, og våben samt udstyr er delt op i de efterhånden ganske traditionelle loot-farver: hvid, grøn, blå, lilla og orange fortæller hvilken kvalitet udstyret og våbnene har. Som noget nyt kan du selv skabe dit udstyr ved hjælp af et simpelt pointsystem, hvor du kan fordele de tilgængelige point på eksempelvis præcision, styrke og crit, indtil dit udstyr har opnået det lille kvalitetsstempel. Dette koster naturligvis credits (som også kan købes for rigtige penge, hvis du brænder efter at ødelægge din spiloplevelse). Den orange kvalitet må du dog pænt håbe på dropper, når du genspiller missionerne.

Hvor du i det første hunters havde en slider, som definerede dit holds styrke (og dermed sværhedsgraden), foregår det nu efter lidt simplere mekanikker. Nu får du bonus baseret på antallet af folk, du slæber med i kampene. Så klarer du en seks-mands mission med to figurer, venter der en blærerøvsbonus. Er du endnu vildere, kan du nu vælge en såkaldt hardcore-mode, som man også kender det fra Diablo. Dør du i denne del, så er det endeligt farvel.

Nye hunters kan dog rekrutteres fra butikken, hvor der også er nye varer på lager hver time.

Som i det første Hunters har dine figurer mulighed for at specialisere sig i et eller flere af fire talenttræer, der dækker adræthed, skade, liv eller gruppesupport. Denne gang har du alt efter din hunters "klasse" to talenttræer at vælge evner fra. Du får også efter endt kampagnedel en heltefigur, der både kan levere melee og ranged i en og samme figur. Som i det første Hunters kan du igen give dine figurer og dit hold navne og farver, ligesom du kan specialisere dig i specifikke våbentyper.

Udover dette er styrken på din rustning afgørende for hvor hurtigt din figur kan bevæge sig, mens valget af våben bestemmer rækkevidden og styrken af angreb. Der er stor variation i dine muligheder, og det kan let stjæle dage og uger at sammensætte sit perfekte hold.

Modsat det første spil er grafikmotoren nu klar på at levere en række ægte blærerøvsdetaljer. Som når granater får skærmen til at ryste, eller skud oplyser banen, når de farer henover skærmen. Hunters 2 er med andre ord blevet rigtig flot og farverigt. Interfacet er strammet op, og der er masser af skjulte detaljer (som at du kan holde fingeren på skærmen under modstanderens tur for at sætte hastigheden op og slå blodsprøjt til og fra), det er lækkert. Lydsiden har også fået et pift. Stemningsfulde melodiflader understøtter de solide lydeffekter.

Jeg har været ude for to gange på cirka fyrre timer spil, at få en sort skærm med påkrævet genstart, med andre ord er mængden af bugs der plagede det første Hunters ingen steder at spore. Havde der været support for iCloud-saves, havde jeg ikke kunne få hænderne ned af begejstring. Som det er nu kan man desværre ikke spille videre på tværs af formaterne, hvis man både har iPhone og iPad. Det er dog mindre ankepunkter og ikke nok til at forhindre en topkarakter.

Hunters 2 er på alle måder det, som det ellers rigtigt gode Hunters: Episode One burde have været. Det er et af de mest solide turbaserede strategispil på iOS-platformen lige nu og et sikkert køb til spilsamlingen.