Madman-teorien er enkel: få dine fjender til at tro, at du er ustabil nok til at gøre det utænkelige, og de vil trække sig, før du behøver. Richard Nixon satte det første gang på ord på en strandpromenade i 1968, hvor han fortalte sin kommende stabschef, at han ønskede, at nordvietnameserne skulle tro, han var besat og ustoppelig, så bange for, hvad han kunne finde på, at de selv ville søge fred.
Trump har længe beundret Nixon (de to var pennevenner i 1980'erne), og hans håndtering af Iran-krigen ligner en direkte side fra den bog. I dagene før våbenhvilen truede Trump med at "afslutte Irans civilisation," "sende den tilbage til stenalderen" og ødelægge dens broer og kraftværker. Da Teheran gik med til at genåbne Hormuzstrædet, trak han sig tilbage og erklærede en sejr.
Du kunne være interesseret:
- Trump: "Indtil våbenhvilen sender vi dem tilbage til stenalderen."
- Trump træder tilbage fra truslen om at "ødelægge en hel civilisation".
Problemet er, at Nixons resultater med galmandsteorien var i bedste fald blandede. Det hjalp med at skabe en periode med détente med Moskva. Men i Vietnam kulminerede det i det voldsomme bombeangreb af Hanoi julen 1972 og en fredsaftale, hvis betingelser, bemærkede kritikere, næppe adskilte sig fra det, der blev tilbudt før bomberne faldt. Nogle af Nixons egne medarbejdere stillede spørgsmål ved, om galskabshandlingen var blevet til noget virkeligt.
Trumps våbenhvile ser lige så dyr ud. Iran får lov til at opkræve 2 millioner dollars pr. skib, der passerer Hormuzstrædet, en vandvej, der var åben, før USA og Israel indledte angreb i februar. Teheran har opnået en profit fra et flaskehalsbånd, som landet allerede sad på. Når det gælder udgange, siger analytikere, har denne en pris.
Teorien om gal kan have købt Trump en frakørsel. Om det svarer til en sejr, er et andet spørgsmål, og et spørgsmål, Nixon, der forlod embedet i vanære, måske fandt ubehageligt velkendt. Under alle omstændigheder: Tror du, Trump bruger denne strategi over for Iran?
