Nordea har slået fast overfor Gamereactor, at dette ikke er en fejl, men en opdatering til deres brugsregler som sker i overensstemmelse med den svenske lovgivning. Ydermere siger Nordea at de har varslet denne ændring overfor Sony i månedsvis, og at det derfor tilfalder dem at have orienteret deres kunder. Det eneste en kunde skal gøre er at genregistrere sit kort hos PlayStation, og så skulle det gerne virke.
Har du som Nordea-kunde haft problemer med at købe spil på PlayStation Store det sidste stykke tid? Noget tyder på at du ikke er alene. Nordea har bekræftet overfor en række medier i Norden, deriblandt svenske Gamereactor, at de ikke længere tillader brug af deres kreditkort eller konti til brug på PSN.
Årsagen er tilsyneladende endnu ukendt, og hverken Nordea eller Sony i Sverige vil kommentere yderligere på sagen i skrivende stund, men alt blokeres i det svenske lige nu når man forsøger at enten handle spil, eller at bruge kortet til ekstra køb, såsom V-Bucks i Fortnite. Nordea ved desuden ikke rigtig hvornår dette bliver løst.
Det virker heller ikke at gå igennem eksempelvis en PayPal, og Nordea anbefaler at man for tiden køber fysiske PSN-kort.
Det lader til udelukkende at påvirke Sverige lige nu, eftersom danske forbrugere har testet og bekræftet at det virker i Danmark - for nu. Vi afventer dog mere feedback, og afventer desuden nyt fra Nordea.