Under Convergence Games Showcase løftede udgiveren Raw Fury og studiet Spooky Doorway for første gang sløret for The Séance of Blake Manor - et puslespilseventyr med et strejf af detektivarbejde, der udspiller sig på et hotel i slutningen af det 19. århundrede. Men bag skyggen af en morder lurer der tilsyneladende noget langt mere ... skummelt. Noget, der ikke hører denne verden til.
Den nye gameplay-trailer fremviser flere spændende efterforskningsmekanikker, hvor du samtidig må holde et vågent øje med tiden - for hver handling bringer dig uundgåeligt tættere på nattens sidste slag.
Kan du nå at opklare mysteriet om Blake Manor, inden daggryet bryder frem? Se traileren herunder, og vær klar op til Halloween, når spillet udkommer til pc den 27. oktober.

