Dansk
Gamereactor
nyheder
No Time To Die

Hvorfor tager det så lang tid at caste den nye Bond?

Det lader til at dem der jagter den næste 007 gerne vil caste en anden først.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Lige siden Daniel Craig takkede af som James Bond med No Time to Die, så har der været spekulation om hvem den næste James Bond-skuespiller skal være, men folkene bag hos Eon Productions har ikke sagt et pip om hvem der er i betragtning.

HQ

Ret stærke rygter pegede for nylig på Aaron Taylor-Johnson, men dette blev hverken bekræftet, og der var sågar medier der forsøgte at mane rygtet til jorden. Så hvad sker der? Jo, noget tyder på at grunden til at der ikke er blevet foretaget en reel casting, er at instruktøren på det kommende projekt er vigtigst at finde først.

The Telegraph slår fast at Eon Productions lige nu er ved at finde en instruktør, og at dette prioriteres i forhold til at caste den egentlige Bond-skuespiller.

Angiveligt skyldes dette at den kommende instruktør kommer til at have indflydelse på hvem den endelige skuespiller bliver. Mediet påstår desuden at der er to instruktører i betragtning; Edward Berger der blandt andet har lavet All Quiet on the Western Front og Kelly Marcel der har lavet Venom: The Last Dance.

Desuden slår The Telegraph fast at Christopher Nolan ikke er i betragtning, og at Taylor-Johnson ikke har fået noget tilbud.

No Time To Die

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold