Skip to main content
Nyheder

HYPERYuki: Snowboard Syndicate annonceret til konsollerne og PC

Spillet er inspireret af klassiske snowboardingspil som SSX og Coolboarders - se den første gameplay trailer her.
Palle Havshøi-Jensen 12 september 2025

Den genopståede publisher fra 1990'erne, Acclaim, og udvikleren Wabisabi Games har annonceret at HYPERYuki: Snowboard Syndicate udkommer til endnu uspecificerede konsoller og PC via Steam i 2026.

Spillet er udviklet af Wabisabi Games, som tidligere har stået bag det glimrende RKGK / Rakugaki og det er et high-speed snowboarding spil, hvor der skal udføres tricks ned af nogle over-the-top baner.

Spillet er inspireret af spil som SSX og Coolboarders og ved lanceringen byder det på tre gamemodes: Challenge, hvor man skal klare forskellige udfordringer for at kunne komme videre til næste bane, Race hvor man konkurrerer mod andre spillere eller NPC'ere og Chill, hvor man uden stress kan nyde banerne i en endless mode.

Soundtracket kommer fra det japanske chiptune band YMCK, den mexicanske eletro-musiker Trasto NueveVidas og fra komponisten Yusuke Yamauchi, der før har leveret musik til spil som Ace Combat og Tekken.

HYPERYuki: Snowboard Syndicate er planlagt til at udkomme på PC via Steam og konsollerne i 2026 - se den første gameplay trailer nedenfor.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.