Der findes efterhånden mange kritiske stemmer, der sammenligner hasardspil med nogle af de mekanikker som udgivere tilføjer til deres spil. Rockstar fik eksempelvis kritik for at tilføje et egentligt kasino til GTA Online, der så sandelig udtværede skillelinjerne imellem hasardspil og... ja, spil. Desuden har NBA 2K-serien indført enarmede tyveknægte for noget tid siden.
Og det leder os til i dag, hvor det endnu en gang er 2K der er på færde. De har, via en ny opdatering til PGA Tour 2K21, introduceret en såkaldt "skin betting"-industri, som eksempelvis Counter-Strike: Global Offensive og FIFA-serien er blevet kritiseret for.
På den nye High Rollers-playliste kan du og andre spillere satse 1500 VC på runde, hvor vinderne tager hele puljen. Selvom denne valuta gives til spilleren løbende, kan den også købes for rigtige penge, så du kan, i bogstaveligste forstand, spille om rigtige penge.
Naturligvis kan du, ligesom i GTA Online, ikke "cashe ud, så helt direkte hasardspil er det selvfølgelig ikke.
Hvad synes du om High Rollers-opdateringen?
